tirsdag den 30. september 2014

Boulevard Chanel







Okay er det bare mig eller er Chanels shows for nice? De er så gennemtænkte og gennemførte at jeg falder helt i svime over dem. Som mange af jer ved er september lig med fashionweeks (spring/summer), og i den her uge blev det altså Paris' tur, min absolut yndlings storby. Selvom jeg ikke selv lige sidder på rækkerne omkring catwalksne så følger jeg nysgerrigt med på de sociale medier, som Instagram og Facebook. Men ugens højdepunkt er altid for mig Chanels show. I dag blev det så afholdt, og det var mere end cool. Chanel-teamet ledet af vores elskede Karl havde igen udtænkt et helt unikt tema, nemlig et boulevard. Hvis nogen af jer har været i Paris kan i helt klart genkende den parisiske stil på Boulevard Chanel, og hvis man ikke vidste bedre skulle man tro at kulisserne var ægte. I dag var et ready-to-wear show, hvilket vil sige at de vi så på catwalken er muligt at få fat i (og ikke haute-couture). Finalen på showet var intet mindre end en demonstration, nok med de bedst klædte til dags dato, ledet af topmodel, itgirl og socialite (aner ikke hvad det hedder på dansk) Cara Delevingne (og selvfølgelig også Lagerfeld).

Et shoppingcenter, et boulevard m.f. Hvad bliver det næste mon?

Nyd billederne og resten af aftenen,
Chanel-Love  

(billeder: Chanel News, Elle.be, Nconixo.com )

mandag den 29. september 2014

Cashmire Crush


Er det bare mig eller er det mega koldt udenfor for tiden? Var det ikke lige sommer? Det er det åbentbart ikke mere, og jeg tror rigtigt at efteråret er ved at være her. I takt med at træerne smider bladene er det måske også på tide at vi smider sommertøjet og kryber i noget varmere. Og hvorfor ikke kashmir?

Findes der noget som er rarere at have på end kashmir? Mit svar er nej. Jeg er ret overfølsom for ting der kradser, og derfor rimer kashmir også på velbehag i mine ører. Elsker vi ikke alle, at trække i en sweater (eller cardigan), når kulden er ved at tage over? Det gør jeg i hvert fald. Og især når sweateren er blød. Jeg hader tanken om at tage en trøje overhovedet der er lavet af kunststof fordi jeg føler at det er plastik, men jeg elsker det bløde i kunststoffet. Derfor er har jeg lidt af et kashmir crush. Jeg slider (bogstaveligt talt) alle mine kasmir ting ned. Min sidste cardigan har to store huller på hver albue, og kanterne er helt flænset. Så det er vidst på tide at den bliver erstattet.

Jeg har været udkig efter alle former for kashmir, og ovenfor ser i mine favoritter. Kashmir (ligesom alt andet tøj) svinger meget i pris, men er generelt et ret dyrt materiale. De store Highstreet-kæder som H&M og Zara har igennem den senere tid eksperimenteret med det bløde tekstil, og det resulterer også i at kashmir produkterne bliver væsentlig mere overkommelige i pris. Så er der selvfølgelig mærkerne der er specialister i kashmir som Jardin des Orange og LALA Berlin m.f., som sørger for de dyrere varer og tømme vores kreditkort haha.

Cashmire-love    

Let My Dreams Come True


Hey girls, 

Så er weekenden sgu forbi. Øv! Jeg har altid svært ved at se positivt på mandag. Vi skal tidligt op og i skole, og så er det nok den dag på ugen hvor jeg har mest søvnmangel. Jeg har nemlig en tendens til at tænke "Det er søndag, jeg behøver ikke at gå tidligt i seng", hvilket resulterer i at jeg er helt baldret mandag morgen. Det gode ved mandag aften kan dog være at man allerede har kæmpet sig gennem ugens første dag, og at man er et skridt tættere på weekenden. 

Den her uge er dog i mit tilfælde lidt hår d. Den er nemlig fyldt med terminsprøver. Jeg hader det, selvom at det for det meste går okay. Jeg kan bare nogen gange ikke se formålet, med at sidde og tage en 4 timers lang prøve. I dag var jeg op i dansk skriftlig, hvilket betyder 3 1/2 times prøve. Men for igen at se positivt på tingene så får man i det mindste tidligt fri. 

Nååå men for at rette op på mandagerne, og blive i bedre humør, har jeg en vane med at kigge på tøj og evt shoppe lidt. Det hjælper altså super godt for mig. Prøv det! Jeg har samlet nogle tasker der står meget højt på min ønskeliste. De er absolut mine drømmetasker, og jeg er ret så sikker på at det bliver en af dem som bliver mit næste taskekøb. Dog er alle taskerne ret dyre, så det kræver lidt (meget) opsparing. Heldigvis har jeg nogle konfirmations penge tilbage. Hurra for det! 

Håber ikke at jeres mandag har været for slem, 
LOVE   


torsdag den 25. september 2014

S for Sneakers




Hvis jeg en dag skulle blive samler, var der nogen specielle ting jeg gerne vi samle på. En af dem ville være sneakers. Jeg elsker virkelig sneaks. Både den stil sneakers udstråler men også den frihed skoene giver os. Jeg er altid meget impulsiv og jeg vil helst have at min sko kan følge med til det tempo, jeg lever i. Jeg vil kunne løbe, hoppe og danse i mine sko, og det er en af de mange tusinde grunde til at jeg elsker sneakers. 

Jeg har samlet nogen sneakers til jer. Isabel Marants sko er bare et "must have" i mine øjne. Selvom de har en lille hæl så fik de stadig lov til at komme med på listen. På det seneste er New Balances nye modeller rykket højere og højere op på min ønskeliste, fordi jeg bare synes at de er sååå flotte (her er det modellen 530 i en dyb blå farve). Min veninde Caroline (fra nu af kun omtalt som Mygind) har lige fået de nye "Adidas Superstar" med "Metal Toe", og de er bare så flotte. Det rå fra metal mikset med det mere rolige læder er så nice sammen.Til sidst men ikke mindst, Nike Lunarspeed Mariah som samtidig med at være cool også er meget feminin. 


I dag har bare været en så god dag, mest af alt fordi der på vores skole er pædagogisk dag for lærerne, hvilket betyder ekstra lang weekend til os. Jaaa! Jeg har tilbragt dagen, med min søster og her til aften med min tre dejlige veninder Julie, Mygind og Victoria på Sticks n' Sushi. Håber at I kan holde ud til fredag, og en god weekend når I når så langt. 

Thats all! 

Much Love

onsdag den 24. september 2014

Lidt om alt



Hej mine (næsten) ikke eksisterende læsere,

Jeg har lyst til at dele mine tanker, ideer og alt det andet der fylder i min hverdag med jer. Selvom jeg ved at der kun er få, eller overhoved ingen der læser dette, så håber jeg at jeg vil kunne inspirere eller bare sætte nogen tanker i gang hos mine eventuelle læsere.


9. klasse tager lidt hårdt på mig, og meget af min timer går med alle de tons lektier vi får for. Jeg bruger i gennemsnit 3 timer på lektier om dagen, og i weekenderne endnu mere. Pyha. Derfor er det også vigtigt at holde pauser og pusterum en gang i mellem. Det der virker bedst for mig er at sætte sig ud på terrassen med en kop te og et blad. Ellers er den ultimative afslapning (eller overspringshandling) for mig, at se serier. Men det er jo bare så svært kun at se ét afsnit. Man bliver grebet af momentet, og så er det jo lidt hårdt at stoppe, selvom man ved at man hellere burde lave 100 andre ting. Mine absolut yndlingsserie lige nu må helt klart være "Sex and the city" eller "ANTM" (Americas next Topmodel). I dag er faktisk en af de bedste dage på hele ugen. For det første er det onsdag, så vi er halvvejs gennem ugen. For det andet møder jeg sent onsdag og har også tidlig fri (dvs. 5 lektioner på en dag. Not bad). For det tredje er det nyeste afsnit af ANTM lige udkommet. Jaaaaaa. Det værste ved onsdag er faktisk det øjeblik hvor at afsnittet er færdig (snøft). Resten af ugen bruger jeg så på serier som "Modern Family" og "Sex and the City". 


Jeg er lidt af en serie-aholic (selvopfundet ord), og jeg elsker at blive opslugt af dem. Selvom de overnævnte serie er sindssyg gode, ville jeg altid anbefale den samme serie til en ny seer: Gossip Girl. Før jeg så GG (I må hellere vende jer til mine mange forkortelser), var jeg sikker på at jeg aldrig nogensinde ville blive optaget af en serie. Men så så jeg et afsnit, og blev i de 42 min et afsnit varer helt forelsket i hele dramaturgien. New York, mærkevarer, drama, unge piger som vi kan relatere til og kærlighed... Bliver det bedre? Mit svar er nej. 


Nu hvor jeg er i gang med at anbefale ting, kan jeg ligeså godt også anbefale nogen bøger. Jeg er lidt af en læsehest (når jeg altså har tid) og kan sagtens kværne en roman på en dag eller to. Jeg elsker at vidergive mine erfarringer og oplevelser og vil derfor lige nu og her give jer navnene på de bedste af mine seneste bøger: 

1. En flænge I Himlen af John Green - Jeg er romantiker med stort "R", så selvfølgelig var den her bog et kæmpe hit. Jeg har aldrig grint så meget og jeg har heller aldrig grædt så meget over en bog. Jeg læste den mens jeg var i Rom her i sommerferien, når vi holdte siesta. Det var virkelig de bedste timer på hele turen. Så der kommer kun roser herfra til denne bog, som alle piger (og drenge) burde læse. Der var dog et minus: den var for kort og jeg græd da den sluttede. Filmen der er lavet udfra bogen, er en af de bedste jeg nogensinde har set. Jeg græd konstant, og jeg mener faktisk konstant, i de 126 minutter filmen varer. Hvis i hverken har set filmen eller læst bogen, start med filmen (det virkede super godt for mig). Jeg har et råd til alle jer derude: se filmen og læs bogen, begge dele er helt fantastiske.
2. Liv og Alexander - Den her bog læste da jeg var i Grækenland, og den var faktisk meget meget bedre end forventet. Jeg blev også helt slugt af denne bog, og så var den den bedste metode for mig til at blive brun. Den fik mig nemlig til at ligge stille i op til 3 timer af gangen. Dette fortæller også noget om bogen. Den er super fængende og mega tankevækkende. Jeg vil helt klart anbefale den.
3 og sidste. Divergent - Jeg er normalt ikke til noget der er for surrealistisk, men den her bog var altså suuuuuuper god. Jeg levede mig så meget ind i den at jeg for det meste sad og græd. Selvom bogen er fiktion, kan man altså drage rigtig mange paralleller til det virkelige liv, og jeg synes at det var forholdsvis nemt at indleve sig i Tris' liv. Jeg er lidt for nærig til at købe filmen, men venter meget spændt til at den (forhåbentlig) kommer ud på enten viaplay eller netflix.   

Nu tror i sikkert, at jeg er en pige som sidder indenfor og ser serier og græder til bøger hele dagen, men det er jeg altså ikke. Jeg er faktisk meget social, og jeg elsker at hygge sammen med mine veninder og venner haha. 


Jeg håber at i vil følge med på bloggen, og bare rolig alle mine opslag bliver langtfra så lange som dette :) 

Fortsat god onsdag

Love.


P.S. billedet er der hvor jeg aller helst ville være lige nu. På stranden. Vejret tillader det dog ikke. (Billedet er ikke mit eget)